JANUAR TRENDS

Hos RICH er alt det tøj, som du finder online og i vores butik i Esbjerg, håndplukket af vores to dygtige medarbejdere Morten Møller og Morten Arne. De holder sig konstant opdateret i forhold til nye trends, upcoming brands og kreative sammensætninger. Nu har vi bedt dem om at samle denne måneds største trends i ét sæt.

Velkommen til vores nye koncept: HANDPICKED

MORTEN ARNES FAVORITTER I JANUAR

I denne måned har Morten Arne udvalgt sine nyeste favoritter, som hver især indeholder elementer fra denne tids største trends. Morten Arne har derfor været på photoshoot ved en af Esbjergs nyere installationer ved byparken. Morten har håndplukket hver enkel style og sammensat ud fra sin egen personlige stil - denne gang med fokus på de enkelte dele, så de både kan sættes sammen eller bæres hver for sig alt efter anledningen og behovet.

Om outfittet: Til dette outfit har Morten valgt en strik pullover fra John Smedley i en lækker, tynd kvalitet af 100% ekstra fin merinould. Den tynde kvalitet gør det muligt at have en skjorte på indenunder, hvilket Morten netop har gjort. I dette tilfælde har han valgt en skjorte fra Eton med et jordfarvet, blomstret mønster, der giver en fin kontrast og et frisk pust til outfittet. Morten har ydermere taget en overshirt udenover, som både kan styles åben og lukket. Bukserne fra det Italienske Latorre er en uldbuks med smalle ben, læg og med et ternet mønster, hvilket også er en tendens, som vi kommer til at se mere til.

"Hvis jeg skal sætte fingeren på to trends, som vi særligt har set her i januar, og som vi forsat kommer til at se, må det være jordfarver og det ternede mønster. Denne tendens ses ved både Latorre, Eton, John Smedley, Tiger of Sweden, P. S. Smith, Dondup og mange flere. Jordfarverne, der går igen i alle dele af outfittet, skaber en fin sammenhæng og rammer samtidig spot on på den trend, som vi har set igennem januar og som vil fortsætte ind i foråret sammen med det ternede mønster."

SHOP TRENDEN