Forårets favoritter

Snart skal de tunge striktrøjer og lange vinterjakker gemmmes bagerst i skabet, og i stedet erstattes af et frisk pust fra sommertøjet. Her i RICH bugner butikken af fine forårs- og sommervarer, og både Morten Arne og Morten Møller er helt oppe at køre over alle de nye varer.

Herremoden denne sommer spænder vidt og bredt mellem både det klassiske, det afslappede, det modige og det farverige. Fælles for alle trends er dog, at fine print og atypiske sammensætninger er mere end godkendte denne sæson.

Vi har derfor her i RICH samlet vores favoritter, som vi synes, er værd at have med i sommergarderoben.

Morten Arnes NO. 1 favorit

Hvis Arne kun kunne redde en af forårsfavoritterne ud af en brændende bygning, skulle det være denne Hawaii inspirerede skjorte fra Eton.

"For mig handler det særligt om den detaljeorienterede tilgang man har haft omkring skjorten. Den måde knappernes placering er blevet tilpasset blomstermønstret er helt unikt"

På en varm sommerdag kunne han sagtens finde på at sætte skjorten sammen med et par hørbukser og loafers for et casual sommerlook.

Morten Møllers NO. 1 favorit

Lige præcis dette par sko har Morten Møller gået og ventet på i flere måneder. Da de to herrer var på indkøb tilbage i det forrige år, var der ingen tvivl om, at denne sko skulle på hylden i butikken så hurtigt som muligt. Særligt kombinationen af det enkle og det unikke er for Møller særpræget. Samtidig er den hvide sål en perfekt finish og er samtidig med til at gøre skoen mere casual og sommerlig.

To favoritter er dog slet ikke nok. Herunder får I i stedet seks forskellige favoritter, som kan kombineres på kryds og tværs eller bæres for sig selv alt efter, hvilket udtryk man ønsker. Hvis du er den afslappede type, kan du sagtens være trendy og stadig være casual i dit udtryk med for eksempel den stribede hørskjorte fra Eton. Er du mere modig, kan du i stedet gå linen ud, og sammensætte to helt forskelligt mønstrede dele. Uanset hvad, er det vigtigt at huske, at det hele altid handler om, hvor godt tilpas man føler sig.

//01 SKJORTEN

Kortærmet skjorte fra Eton med et sommerligt print. Denne kortærmede skjorte er i en regulær pasform med korte ærmer, almindelig skjortekrave og slids i siden. I en behagelig hørkvalitet med et blomstret mønster, der er perfekt til en sommeraften, sammensat med et par mørke shorts eller chinos. Tilføj et lille opsmøg på ærmerne for et mere afslappet udtryk.

//02 SHORTS

Seersucker shorts fra Tiger of Sweden med et stribet mønster i en lys blå tone. Disse shorts er med en regulær pasform, paspolerede baglommer, sidelommer og elastik og snøre i livet samt knaplukning. Et par behagelige shorts produceret i bomuld med en crepet kvalitet, der giver en unik detalje.

//03 POLOEN

Perlestrikket polo fra Hugo Boss / BOSS med kontrasterende ribstrikkede ærmer, der giver poloen et anderledes udtryk. Denne polo er med en regulær pasform, krave, treknapslukning, ribstrikket bund samt BOSS logo i sidesømmen. Med Hugo Boss’s signaturstribe detaljer ved kraven og ærmerne.

//04 SKOENE

Sneaker fra Hugo Boss / BOSS med et anderledes udtryk, der skiller sig ud, i form af det flettede design. Denne sneaker er med en brun overdel i læder, tone-i-tone snørebånd og logo patch bagpå. Med en kontrasterende hvid sål, der giver en fin finish til skoen. Det eksklusive udtryk gør skoen anvendelig til både et par habitbukser eller jeans alt afhængigt af anledning.

//05 CARDIGANEN

Bomber inspireret cardigan fra Hugo Boss / BOSS. Denne cardigan er i en almindelig pasform med hoftelængde og lynlåslukning foran. Designet med to kontrasterende striktyper, der giver cardiganen en fin detalje. Med to sidelommer, der lukkes med en enkelt trykknap samt BOSS logo i sidesømmen. Perfekt til forår og sommer til brug over en T-shirt både lukket og åbenstående.

//06 DEN LANGÆRMEDE

Slim fit skjorte med et afslappet, stribet mønster fra Eton i brune og blå nuancer. Produceret i 100% hør, der gør kvaliteten let, behagelig og kølende at have på - perfekt til de varmere måneder. Med en enkelt knap i manchetten og button-down, der både kan bruges med eller uden slips.